Fremsat den 5. oktober 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Mulighed for forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1011 af 17. juni 2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21.
juni 2022, § 48 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 22 i
lov nr. 754 af 13. juli 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 25 indsættes før overskriften før
§ 26:
»Forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop
§ 25 a. Enhver, der er fyldt
60 år, og som er i stand til at varetage sine
helbredsforhold, har ret til at registrere et fravalg af
genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.
Stk. 2. Fravalg
omfattet af stk. 1 træder i kraft syv dage efter registrering
i et centralt register, jf. § 25 b, stk. 1.
Stk. 3. Fravalg
omfattet af stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes.
Stk. 4. Fravalg
omfattet af stk. 1 er bindende for sundhedspersonen, der har
kendskab til fravalget.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om registrering og udformning af fravalg efter stk. 1 samt
om håndtering af ugyldigt registrerede fravalg og udsendelse
af årlige påmindelser m.v.
Register for fravalg af behandling
§ 25 b. Sundhedsdatastyrelsen
opretter et centralt register til brug for registrering af fravalg
af behandling efter denne lov.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om registret, herunder hvilke typer af fravalg af behandling
der skal tilføres registret, sundhedspersoners pligt til at
tilgå og foretage registrering i registret, og om adgang til
og benyttelse af registret.«
2. I
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og ikke er under værgemål, der
omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf.
værgemålslovens § 5, kan« til: », og
som er i stand til at varetage sine helbredsforhold, har ret til
at«.
§ 2
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Gældende ret
2.1. Sundhedsloven
2.1.1. Særlige bestemmelser om selvbestemmelsesret
2.1.2. Behandlingstestamenter og livstestamenter
2.2. Klage- og erstatningsloven
2.2.1. Klage over behandlingsstedet, sundhedspersonen og
livsforlængende behandling
2.2.2. Patienterstatningsordningen
2.3. Autorisationsloven
2.3.1. Omhu og samvittighedsfuldhed
2.3.2. Hjælpepligt
2.4. Vejledning om genoplivning og fravalg af
genoplivningsforsøg
2.5. Straffeloven
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
4. Den foreslåede ordning
4.1. Indførelse af ret til forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop
4.2. Oprettelse af centralt register for registrering af fravalg
af genoplivningsforsøg ved hjertestop
5. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med "Aftale om udmøntning af midlerne
afsat til Det gode ældreliv" blev det af de partier, der
på daværende tidspunkt var repræsenteret i
Folketinget (den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Frie Grønne) i
december 2020 besluttet, at der skal vedtages en lovændring,
som giver habile borgere, som er fyldt 60 år, mulighed for at
fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Aftalen blev efterfølgende justeret og
konkretiseret i februar 2022. Med justeringen blev aftalepartierne
enige om, at en borgers fravalg skal træde i kraft syv
kalenderdage efter, at borgeren har valgt at registrere sit
fravalg.
Formålet med aftalen er at give alle
ældre borgere mulighed for en værdig afslutning
på livet. At understøtte en værdig afslutning
på livet handler ifølge aftalepartierne bl.a. om at
respektere den enkelte borgers livssyn og personlige ønsker,
herunder borgerens eventuelle ønske om at fravælge at
blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop.
Med aftalen ønsker aftalepartierne som
nævnt at respektere den enkelte borgers livssyn og personlige
ønsker, hvad angår afslutningen på livet.
Aftalen skal sikre, at ældre borgere får mulighed for
på forhånd at fravælge genoplivningsforsøg
ved hjertestop.
Partierne er enige om, at habile borgere, som
er fyldt 60 år, skal have mulighed for at registrere et
ønske om fravalg af genoplivningsforsøg. Fravalget
skal træde i kraft syv dage efter, at fravalget er
registreret. Retten til fravalg af genoplivningsforsøg skal
således alene være betinget af borgerens alder og
habilitet på registreringstidspunktet. Samtidig er partierne
enige om, at det skal være muligt at fravælge
genoplivningsforsøg ved hjertestop, uden at der er krav om
dialog med andre, herunder f.eks. egen læge eller
pårørende.
I drøftelsen af den konkrete
aldersgrænse var der politiske overvejelser om, hvorvidt
grænsen skulle være højere eller lavere end 60
år. Til støtte for en aldersgrænse på 60
år, frem for en højere grænse, blev det
anført bl.a., at ordningen herved vil blive en mere almen -
og dermed bedre - rettighed for borgerne, ligesom risikoen for at
man som borger er blevet inhabil, når man skal træffe
sit valg, alt andet lige vil være mindre, jo yngre man er.
På den anden side indgik det også i overvejelserne, at
grænsen ikke burde være lavere, end at rettigheden
skulle gælde borgere, for hvem "ældrelivet" var inden
for en overskuelig fremtid. Endelig blev det fremhævet, at
borgeren efter modellen ikke afkræves en stillingtagen til
genoplivningsforsøg eller ej - hverken præcis ved det
fyldte 60 år eller senere i livet, men at det alene er en
mulighed for borgeren.
En model baseret på et objektivt
alderskriterium kan understøttes digitalt, så
borgerens ønske kan registreres og eventuelt tilbagekaldes
på en sikker og pålidelig måde, der samtidig
giver sundhedspersonalet en hurtig og nem adgang til oplysningen
direkte i deres sædvanlige it-fagsystemer eller hvor
sundhedspersonalet på anden vis har digital adgang til at se
oplysningerne fra registret i tilfælde af hjertestop. En
model baseret på et objektivt alderskriterium er endvidere
let for borgeren at forstå og vil samtidig sikre lighed for
alle borgere.
Indførelsen af en ret til at
fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop har
været efterlyst af flere aktører på
området, herunder Ældre Sagen og Lægeforeningen,
ligesom Det Etiske Råd støtter en lovsikret ret til
forudgående at fravælge genoplivningsforsøg
uafhængig af helbredstilstanden.
For at understøtte ordningen skal der
som en del af udmøntningen af aftalen oprettes et centralt
register, hvor der kan ske registrering af ønske om fravalg
af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
2. Gældende ret
2.1. Sundhedsloven
2.1.1. Særlige bestemmelser om selvbestemmelsesret
Efter sundhedslovens § 15, stk. 1,
må ingen behandling indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af
lov, bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af lovens
§§ 17-19.
Bestemmelsen fastsætter den
grundlæggende hovedregel om, at al behandling i
sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens
informerede samtykke.
Ved informeret samtykke til behandling
forstås efter sundhedslovens § 15, stk. 3, et samtykke,
der er givet på grundlag af fyldestgørende information
fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16. Et
informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller
efter omstændighederne stiltiende, jf. stk. 4. Samtykket
forudsættes at være et resultat af en
tovejs-kommunikation mellem patient og sundhedsperson.
For en uafvendeligt døende patient, som
ikke længere er i stand til at udøve sin
selvbestemmelsesret, følger det af sundhedslovens § 25,
stk. 1, at en sundhedsperson kan undlade at påbegynde eller
fortsætte en livsforlængende behandling.
Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke er
udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en
vis livsforlængelse. Dette sikrer, at en sundhedsperson kan
afbryde en behandling af en patient, som f.eks. på grund af
varig bevidstløshed, ikke er i stand til at udøve sin
selvbestemmelsesret, og som efter en almindelig medicinsk vurdering
måtte anses for uafvendeligt døende, selv om
dødstidspunktet herved fremskyndes.
En uafvendeligt døende patient kan
desuden efter sundhedslovens § 25, stk. 2, modtage de
smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er
nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette
kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.
Anvendelse af medikamentel behandling til en
ikke-uafvendeligt døende patient, f.eks. en patient i en
permanent vegetativ tilstand, som vil fremskynde
dødstidspunktet eller på anden måde vil
være medvirkende til, at patienten afgår ved
døden, vil være at betragte som manddrab eller drab
på begæring (aktiv dødshjælp).
Sundhedslovens § 24 a fastsætter
regler om ikke-uafvendeligt døende patienter. Det
følger af bestemmelsen, at hvis en patient, som ikke er
uafvendeligt døende, tilbagekalder et informeret samtykke om
fortsat behandling, er en sundhedsperson ikke forpligtet til at
afbryde behandlingen, hvis sundhedspersonen vurderer, at
afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart derefter
vil afgå ved døden, og dette vil stride imod
sundhedspersonens etiske opfattelse.
Sundhedslovens § 24 a skal ses i lyset
af, at det ikke kan udelukkes, at det vil stride imod nogle
sundhedspersoners etiske opfattelse at skulle afbryde behandlingen
af en ikke-uafvendeligt døende patient, som ikke
længere ønsker behandling, hvis sundhedspersonen
vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten
afgår ved døden umiddelbart efter.
Det påhviler dog i et sådant
tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten til en
sundhedsperson, som kan efterkomme patientens ønske, jf.
sundhedslovens § 24 a, 2. pkt.
Det følger af sundhedslovens § 18,
stk. 1, at de nærmeste pårørende kan give
informeret samtykke til behandling af en patient, der varigt
mangler evnen til at give informeret samtykke.
Det følger af sundhedslovens § 18,
stk. 2, at i de tilfælde, hvor patienten er under
værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder
helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan
informeret samtykke gives af værgen.
Videre følger det af sundhedslovens
§ 18, stk. 3, at i de tilfælde, hvor en patient har
afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold,
herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke efter 1. pkt.
gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang
fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen
dertil.
Det er i den forbindelse vigtigt at
fremhæve, at patientens repræsentant i form af
nærmeste pårørende, værge eller en
fremtidsfuldmægtig, skal varetage patientens interesser og
behov. Dette indebærer f.eks., at repræsentanten aldrig
på patientens vegne kan give afkald på
livsnødvendig behandling.
Det følger af sundhedslovens § 22,
stk. 1, 2. pkt., at hverken nærmeste pårørende,
en værge eller en fremtidsfuldmægtig kan træffe
beslutning om forhold, der er omfattet af sundhedslovens kapitel 6
om selvbestemmelse i særlige tilfælde på vegne af
patienten (sundhedslovens §§ 22-27).
2.1.2. Behandlingstestamenter og livstestamenter
Efter sundhedslovens § 26, stk. 1, 1.
pkt., kan enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under
værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder
helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, oprette
et behandlingstestamente. Det gælder også ønsker
om fremtidige fravalg af livsforlængende behandling, herunder
genoplivningsforsøg.
Tilsvarende gør sig gældende for
livstestamenteordningen, hvor borgeren i et livstestamente kunne
optage bestemmelser om, at der ikke ønskes
livsforlængende behandling i en situation, hvor testator
(patienten) enten er uafvendeligt døende, eller hvor der
ikke ønskes livsforlængende behandling i
tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse,
ulykke, hjertestop eller lignende har medført så
svær invaliditet, at testator (patienten) varigt vil
være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk.
Det bemærkes, at livstestamenteordningen blev ændret
til behandlingstestamenteordningen pr. 1. januar 2019, men at
livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 stadig er
gældende.
Der er kun få personer, der har
fået udpeget en personlig værge med kompetence i
forhold til helbredsforhold. Derfor er det efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse den brede forståelse i
sundhedsvæsenet, at det endvidere er klart, at personen skal
være i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret og
overskue konsekvenserne af at oprette et sådant testamente,
før det kan tillægges retsvirkning. Det er i
dertilhørende bekendtgørelser og vejledninger oversat
til et krav om, at borgeren skal være habil for at kunne
oprette et livs- eller behandlingstestamente.
I et livs- eller behandlingstestamente kan den
pågældende have udtrykt sine ønsker med hensyn
til fravalg af livsforlængende behandling, hvis vedkommende
måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke
længere kan udøves af patienten selv, jf. lovens
§ 26, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer, at et livs- eller
behandlingstestamente først er gældende, når
patienten er vurderet varigt - ikke midlertidigt - inhabil af en
læge.
Efter sundhedslovens § 26, stk. 2, kan
patienten i et behandlingstestamente tilkendegive, at patienten
ikke ønsker livsforlængende behandling i tre
situationer. Den første situation er, hvor patienten er
uafvendeligt døende, jf. lovens § 26, stk. 2, nr. 1.
Den anden situation er i tilfælde af, at sygdom, fremskreden
alderssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har
medført så svær invaliditet, at patienten varigt
vil være ude af stand til at tage vare på sig selv
fysisk og mentalt, jf. lovens § 26, stk. 2, nr. 2. Den tredje
og sidste situation er, hvor behandlingen kan føre til
overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af
behandlingen vurderes at være meget alvorlige og
lidelsesfulde, jf. lovens § 26, stk. 2, nr. 3. Det betyder, at
ikrafttrædelsen af et behandlingstestamente er betinget af,
at patienten befinder sig i én af de oplistede situationer i
lovens § 26, stk. 2, nr. 1-3, og at patienten er vurderet
varigt inhabil.
En patient kan desuden i et
behandlingstestamente bestemme, at patienten ikke ønsker at
modtage behandling med brug af tvang efter reglerne i lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, jf.
sundhedslovens § 26, stk. 4.
Påtænker en sundhedsperson at
iværksætte eller fortsætte livsforlængende
behandling i situationer omfattet af § 26, stk. 4, i
tilfælde hvor patienten ikke er i stand til at udøve
sin selvbestemmelsesret, skal sundhedspersonen undersøge, om
der foreligger et livs- eller behandlingstestamente, jf.
sundhedslovens § 26, stk. 5.
Efter sundhedslovens § 26, stk. 6, kan
patientens nærmeste pårørende, værge eller
fremtidsfuldmægtig ikke modsætte sig patientens
bestemmelser efter lovens § 26, stk. 2 og 4. Patienten kan dog
beslutte, at fravalg af livsforlængende behandling efter
lovens § 26, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 4, forudsætter
patientens nærmeste pårørendes, værges
eller fremtidsfuldmægtigs accept.
Det gælder endvidere efter lovens §
26, stk. 7, at patientens ønske i medfør af lovens
§ 26, stk. 2 og 4, er bindende for sundhedspersonen.
2.2. Klage- og erstatningsloven
2.2.1. Klage over behandlingsstedet, sundhedspersonen og
livsforlængende behandling
Styrelsen for Patientklager behandler klager
fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige
virksomhed samt forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet anden klageadgang, jf. klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 1, 1. pkt. Derudover kan Styrelsen for Patientklager
tage stilling til, om den sundhedsfaglige virksomhed har
været kritisabel, jf. klage- og erstatningslovens § 1,
stk. 2.
Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over
autoriserede sundhedspersoners virksomhed og forhold omfattet af
sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
anden klageadgang, jf. klage- og erstatningslovens § 2, stk.
1, 1. pkt.
Det følger heraf, at Styrelsen for
Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan behandle klagesager vedrørende livsforlængende
behandling, f.eks. en klage over, at patientens ønske om at
fravælge at blive forsøgt genoplivet i tilfælde
af hjertestop ikke blev fulgt. Hermed er det muligt at klage over
tilsidesættelse af denne patientrettighed, når
tilsidesættelsen kan henføres til en eller flere
bestemte sundhedspersoner, og når den kan henføres til
behandlingsstedet generelt. Det bemærkes i den forbindelse,
at det ikke er muligt at få behandlet en klage over begge
dele samtidig.
2.2.2. Patienterstatningsordningen
Patienter, som påføres skade i
det danske sundhedsvæsen, eller efterladte til disse
patienter, kan søge erstatning og godtgørelse efter
patienterstatningsordningen for behandlingsskader i medfør
af reglerne i kapitel 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet.
Det er efter klage- og erstatningslovens
§ 33, 1. pkt., Patienterstatningen der modtager, oplyser og
afgør alle patienterstatningssager.
Efter klage- og erstatningslovens § 24,
stk. 1, fastsættes erstatning og godtgørelse for
behandlingsskader efter reglerne i lov om erstatningsansvar
(erstatningsansvarsloven). For at få tildelt erstatning og
godtgørelse skal patienter eller efterladte til patienter
som udgangspunkt have lidt et økonomisk tab som følge
af skaden. Der fratrækkes efter klage- og erstatningslovens
§ 24, stk. 2, et egetbidrag på 8.305 kr.
(2023-niveau).
Behandling, der udføres i forbindelse
med et genoplivningsforsøg, er omfattet af
patienterstatningsordningen.
2.3. Autorisationsloven
2.3.1. Omhu og samvittighedsfuldhed
Efter § 17 i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (herefter
autorisationsloven), er en autoriseret sundhedsperson under
udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp,
økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Kravet i bestemmelsen om omhu og
samvittighedsfuldhed medfører, at sundhedspersonen skal
handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende
almindeligt anerkendte faglige standard inden for det
pågældende område. Kravet i bestemmelsen om omhu
og samvittighedsfuldhed medfører endvidere, at
sundhedspersonen er forpligtet til at følge patientens
ønsker og bundet af patientens ret til selvbestemmelse.
Indholdet af den faglige norm fastlægges
bl.a. gennem faglige vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og
Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom normen kan udledes af
afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med
sundhedspersoner og gennem Styrelsen for Patientklagers og
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns praksis.
Overtrædelse af autorisationslovens
§ 17 kan give anledning til kritik fra Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, hvis der klages over behandlingen. En
sundhedsperson, som laver faglige fejl, og som på grund af
fejlenes karakter samtidig vurderes fremadrettet at kunne
udgøre en forringet sikkerhed eller fare for patienterne,
kan desuden sanktioneres gennem tilsynsforanstaltninger fra
Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. fagligt påbud.
2.3.2. Hjælpepligt
Efter autorisationslovens § 42, stk. 1,
er enhver læge forpligtet til på begæring at yde
den første fornødne lægehjælp, når
hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger
må anses for påtrængende nødvendig. Har
lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig
lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene
er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den
omhandlede forpligtelse. Ved gyldigt forfald forstås f.eks.
sygdom, overanstrengelse eller alder, eller efter
omstændighederne det forhold, at vedkommende er optaget af
anden lægevirksomhed.
Tilsidesættelse af hjælpepligten
efter autorisationslovens § 42, stk. 1, straffes efter
autorisationslovens § 84, stk. 1, med bøde.
2.4. Vejledning om genoplivning og fravalg af
genoplivningsforsøg
Patienters mulighed for fravalg af
genoplivning såvel som lægers mulighed for på
baggrund af en faglig vurdering at træffe beslutning herom,
er nærmere beskrevet i vejledning nr. 9934 af 29. oktober
2019 om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg
(herefter vejledningen).
Vejledningen, som gælder for
sundhedspersoner på henholdsvis sygehuse og i andre dele af
sundhedssektoren, f.eks. praktiserende læger,
præhospitalt personale, hjemmesygeplejen, plejecentre m.v.,
omhandler bl.a. autoriserede sundhedspersoners handlepligt og deres
pligt til i øvrigt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed,
jf. ovenfor om autorisationslovens § 17. Vejledningen
præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som
sundhedspersoner skal udvise i situationer, hvor der skal
træffes eller er truffet beslutning om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Det fremgår af vejledningen, at en
patient, der har fået hjertestop, som udgangspunkt skal
forsøges genoplivet. Der er dog fem undtagelser til
dette:
Undtagelse 1: Særlige situationer, hvor
andre end læger kan konstatere, at patienter er afgået
ved døden. Det fremgår bl.a. af vejledningen, at det
som udgangspunkt kun er læger, der kan konstatere, at en
patient er afgået ved døden. Andre end læger kan
dog konstatere dødens indtræden, når der er tale
om uopretteligt ophør af åndedræt og
hjertevirksomhed (hjertedød), i situationer, hvor
dødens indtræden er åbenbar, døden
indtræder, mens der er andre til stede på bopælen
eller behandlingsstedet, og det, på baggrund af patientens
aktuelle helbredstilstand forud for dødens indtræden,
fra lægelig side var forventet, at patienten ville afgå
ved døden, eller hvor døden indtræder, mens
patienten er alene i sit hjem, og vedkommende har været
patient i hjemmesygeplejen som led i terminal pleje.
Undtagelse 2: En læge fravælger
genoplivningsforsøg efter fund af livløs patient. Det
fremgår bl.a. af vejledningen, at i de situationer, hvor det
ikke er åbenbart, at døden er indtrådt, skal
genoplivningsforsøg iværksættes, medmindre en
læge, f.eks. en vagtlæge, i situationen vurderer, at
det kan undlades. Det er f.eks. ikke åbenbart, at patienten
er afgået ved døden, hvis patienten bliver fundet
livløs i kraftigt nedkølet tilstand (hypotermi) uden
følelig puls, og hvor der ikke er tydelige
dødstegn.
Undtagelse 3: Den behandlingsansvarlige
læge har besluttet forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg. Den behandlingsansvarlige læge
kan have besluttet, at der ikke skal forsøges genoplivning
ved hjertestop, hvis patienten er alvorligt syg eller
døende, og videre behandling vurderes udsigtsløs.
Lægen skal inddrage patienten i sine overvejelser, men
lægen skal tage beslutningen. Patienten kan ikke kræve
en bestemt behandling.
I lægens vurdering skal patientens
holdning til genoplivning og den lægefaglige vurdering af
patientens helbredstilstand, udsigt til bedring og mulighed for
behandling indgå. Hvis patienten ikke længere er i
stand til at udtrykke sin holdning, men tidligere har udtrykt
denne, skal det også indgå i lægens
vurdering.
Genoplivningsforsøg kan vurderes at
være udsigtsløs, når:
a) patienten er uafvendeligt døende,
eller
b) patienten er svært invalideret i en
sådan grad, at patienten varigt er ude af stand til at tage
vare på sig selv fysisk og mentalt og er afskåret fra
enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt, eller
c) der er tale om en ikke-uafvendeligt
døende patient, hvor forsøg på genoplivning
måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske
konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være
meget alvorlige og lidelsesfulde.
Beslutningen skal tages, så snart det ud
fra en lægefaglig vurdering er relevant. Hvis patienten er
alvorligt syg eller døende, skal den behandlingsansvarlige
læge vurdere, hvad der skal ske i tilfælde af
hjertestop.
Det fremgår af vejledningen, at
når den behandlingsansvarlige læge udsteder en
terminalerklæring, udfylder en ansøgning om
terminaltilskud eller ordinerer terminal pleje, skal lægen
også tage stilling til, om der skal ske fravalg af
genoplivningsforsøg og journalføre dette. Det er ikke
i sig selv nok, til at en øvrig sundhedsperson kan
afstå fra genoplivningsforsøg, at lægen har
udfyldt en terminalerklæring, ansøgning om
terminaltilskud eller ordineret terminal pleje.
Den behandlingsansvarlige læge skal
informere patienten om sin beslutning, medmindre patienten har
frabedt sig det. Patienten skal vejledes om muligheden for at
frabede sig information. Lægen skal afklare, om patienten
ønsker, at nærmeste pårørende,
værge eller fremtidsfuldmægtig (herefter nærmeste
pårørende m.fl.) bliver informeret. Hvis patienten er
varigt inhabil, skal den behandlingsansvarlige læge
også informere nærmeste pårørende m.fl. og
inddrage patienten i det omfang, patienten forstår
behandlingssituationen.
Når den behandlingsansvarlige læge
har truffet beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg,
skal lægen informere relevante øvrige sundhedspersoner
om beslutningen. Lægens beslutning om fravalg af
genoplivningsforsøg er også gældende efter
sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre,
f.eks. ved indlæggelse og udskrivelse. Ved indlæggelse
skal beslutningen videreformidles til præhospital enhed og
sygehus, f.eks. i henvisningen. Tilsvarende skal sygehuslægen
formidle sin beslutning til præhospital enhed, den
praktiserende læge og eventuelt modtagende behandlingssted,
f.eks. hjemmesygeplejen eller plejecenter, ved udskrivelse eller
overflytning. Den praktiserende læge kan som udgangspunkt
orienteres via epikrisen, mens øvrige sundhedspersoner,
herunder i præhospitale enheder og på plejecentre,
orienteres særskilt. Det indebærer, at de skal
informeres direkte og så vidt muligt skriftligt.
En behandlingsansvarlig læges beslutning
om fravalg af genoplivningsforsøg gælder, indtil
lægen eller en eventuel efterfølgende
behandlingsansvarlig læge beslutter andet. Den
behandlingsansvarlige læge skal revurdere beslutningen om
fravalg af genoplivningsforsøg, hvis der sker
væsentlig forbedring i patientens tilstand. Hvis den
behandlingsansvarlige læge vurderer, at beslutningen skal
ændres, skal lægen informere de relevante øvrige
sundhedspersoner og behandlingssteder.
Alle øvrige sundhedspersoner skal
efterleve den behandlingsansvarlige læges beslutning om
fravalg af genoplivningsforsøg. Beslutningen gælder,
indtil den behandlingsansvarlige læge beslutter andet. Hvis
patientens tilstand forbedres væsentligt, skal den
behandlingsansvarlige læge kontaktes for at tage stilling
til, om der er behov for at ændre den tidligere
beslutning.
Får patienten hjertestop, og er der
tilkaldt præhospitalt personale, skal de
tilstedeværende sundhedspersoner informere det
præhospitale personale om den behandlingsansvarlige
læges beslutning, så vidt muligt ved forevisning af
lægens skriftlige meddelelse om fravalget.
Undtagelse 4: Patienten fravælger
genoplivningsforsøg i den aktuelle sygdomssituation. Enhver
habil patient, der er fyldt 18 år, kan i den aktuelle
sygdomssituation afvise genoplivningsforsøg. Patientens
fravalg af genoplivningsforsøg gælder kun i
forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Patienten kan til
enhver tid trække sin beslutning tilbage.
Varigt inhabile patienter kan have fravalgt
genoplivningsforsøg, mens de var habile. Et sådant
fravalg skal respekteres, hvis det er sket over for lægen i
den aktuelle sygdomssituation, hvor hjertestop må anses som
en forudsigelig situation i sygdomsforløbet. Nærmeste
pårørende m.fl. kan ikke fravælge genoplivning
på vegne af en varigt inhabil patient.
Hvis patienten opholder sig i eget hjem,
på plejecenter eller lignende, og patienten tilkendegiver et
ønske om, at der ikke forsøges genoplivning ved
hjertestop, skal de øvrige sundhedspersoner opfordre til og
bistå patienten med hurtigst muligt at kontakte den
behandlingsansvarlige læge. Tilkendegiver patienten
ønsket under indlæggelse på et sygehus, skal det
sygeplejefaglige personale give beskeden videre til den
behandlingsansvarlige læge og informere patienten om det. Det
er nødvendigt, at den behandlingsansvarlige læge
informeres, da lægen i begge tilfælde skal vurdere, om
patienten er habil, informere patienten om konsekvenserne af
beslutningen og notere fravalget i journalen.
Den behandlingsansvarlige læge skal tage
stilling til, om patienten er habil, og sikre, at patienten er
tilstrækkeligt informeret til at træffe beslutningen.
Lægen skal også afklare, at ønsket ikke skyldes
forhold, der kan afhjælpes. Vurderingen af habilitet
kræver som udgangspunkt, at lægen tilser patienten, men
kan undtagelsesvis, ud fra en lægelig vurdering, ske på
anden måde, f.eks. telefonisk eller ved videokontakt.
Den behandlingsansvarlige læge skal
journalføre ønsket og informere relevante
øvrige sundhedspersoner om patientens beslutning for at
sikre, at patienten ikke forsøges genoplivet i
tilfælde af hjertestop.
Patientens beslutning om fravalg af
genoplivningsforsøg er også gældende efter
sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre,
f.eks. ved indlæggelse og udskrivelse. Beslutningen skal
videreformidles til præhospital enhed og sygehus ved
indlæggelse, f.eks. i henvisningen. Tilsvarende skal
sygehuslægen formidle patientens beslutning til
præhospital enhed, patientens praktiserende læge og
eventuelt modtagende behandlingssted ved udskrivelse eller
overflytning. Den praktiserende læge kan som udgangspunkt
orienteres via epikrisen, mens øvrige sundhedspersoner,
herunder i præhospitale enheder og på plejecentre,
orienteres særskilt. Det indebærer, at de skal
informeres direkte og så vidt muligt skriftligt.
Alle sundhedspersoner skal efterleve den
habile patients beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg
fra det tidspunkt, hvor de modtager information om patientens
fravalg fra den behandlingsansvarlige læge. Fravalget
gælder i den aktuelle sygdomssituation, og så
længe patienten ikke har trukket sin beslutning tilbage.
Ved overdragelse af patienten til andre
behandlingssteder skal de øvrige sundhedspersoner informere
det modtagende behandlingssted om patientens beslutning.
Hvis patientens tilstand forbedres
væsentligt, er der ikke længere tale om den samme
sygdomssituation, som da patienten fravalgte
genoplivningsforsøg. De øvrige sundhedspersoner skal
derfor afklare, om patienten fastholder sit ønske i den nye
sygdomssituation og i det tilfælde kontakte den
behandlingsansvarlige læge med henblik på fornyet
vurdering af habilitet og information m.v.
Undtagelse 5: Patienten har oprettet et livs-
eller behandlingstestamente. I et livs- eller behandlingstestamente
kan en patient på forhånd have tilkendegivet, at
vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling,
herunder genoplivningsforsøg, i visse nærmere
fastsatte situationer. Testamentet træder først i
kraft, hvis patienten bliver vurderet varigt inhabil af en
læge. Patientens inhabilitet er altså en betingelse
for, at testamentet kan træde i kraft. Patienten kan
gøre sin beslutning i behandlingstestamentet betinget af
tilslutning fra nærmeste pårørende m.fl. Det
betyder, at patienten har valgt, at beslutningen kun skal
gælde, hvis de nærmeste pårørende m.fl.
accepterer det. Patienten kan dog ikke gøre beslutningen
betinget af tilslutning fra andre, når patienten har fravalgt
livsforlængende behandling i den situation, hvor patienten er
uafvendeligt døende. Oplysningerne kan tilgås via
FMK-Online.
Patienten kan altid tilkendegive over for en
sundhedsperson, at vedkommende ønsker at ændre i sit
livs- eller behandlingstestamente eller trække det tilbage.
Patientens ændring eller tilbagekaldelse træder i
kraft, så snart tilkendegivelsen er fremsat over for
sundhedspersonen, og har alene virkning i forbindelse med det
aktuelle behandlingsforløb. Ønsker en patient at
ændre eller helt tilbagekalde sit livs- eller
behandlingstestamente ud over det aktuelle
behandlingsforløb, kan det gøres via digital
selvbetjening på www.sundhed.dk.
2.5. Straffeloven
Efter straffelovens § 250 straffes den,
som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand
eller forlader en under den pågældendes varetægt
stående person i en sådan tilstand, med fængsel
indtil 8 år.
I modsætning til straffebestemmelserne i
autorisationsloven kræves det efter straffelovens § 250,
at der er handlet forsætligt, herunder også til den i
hjælpeløsheden liggende fare. Gerningspersonen skal
efter ved bestemmelsens 1. led desuden have forsæt til at
hensætte personen i en hjælpeløs tilstand. Ved
bestemmelsens 2. led skal gerningspersonen - ud over forsæt
til den i hjælpeløsheden liggende fare - også
have haft kendskab til de momenter, der fører til, at der
statueres varetægtsforhold, uden at personen
nødvendigvis selv har opfattet det som en
varetægtssituation. Forsættet må gå ud
på at unddrage hjælp i så lang tid, at den
omhandlede fare kan forventes at indtræde. Det må
antages, at et læge-patientforhold kan udgøre et
varetægtsforhold i bestemmelsens forstand.
Efter straffelovens § 253, stk. 1,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den,
som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller
opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at
hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2)
at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne
kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs,
eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af
skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Straf for overtrædelse af bestemmelsen
kræver forsæt.
Straffelovens §§ 250 og 253, stk. 1,
pålægger alle mennesker, herunder også
sundhedspersoner, en hjælpepligt og dermed et strafansvar for
passivitet i visse faresituationer.
Straffelovens § 253 er subsidiær
til straffelovens § 250.
Det må antages, at sundhedspersoner er
pålagt en videre hjælpepligt end andre efter
bestemmelserne i straffelovens § 250 og § 253, stk. 1, da
sundhedspersoner som udgangspunkt vil have bedre
forudsætninger end lægmænd til at hjælpe i
akutte, livsfarlige situationer, og da sundhedspersoner ligeledes
må antages at være i stand til at erkende situationer
med livsfare bedre end lægmænd.
Handlepligten efter straffelovens § 250
og § 253, stk. 1, viger i visse tilfælde i den
almindelige patient-behandler situation. Hvis en patient, som er i
stand til at varetage sine helbredsforhold, efter
fyldestgørende information, herunder om konsekvenserne af at
afslå tilbudt behandling, fastholder sit nej til at modtage
behandling, skal dette således respekteres, selvom
konsekvensen bliver, at patienten dør.
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Som nævnt under pkt. 1 blev de partier,
der på daværende tidspunkt var repræsenteret i
Folketinget (den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Frie Grønne), med
"Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode
ældreliv", herunder den justerede politiske aftale fra
februar 2022, enige om, at der skal vedtages en lovændring,
som giver borgere over 60 år mulighed for at fravælge
genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Det er et grundlæggende princip på
sundhedsområdet, at enhver habil og myndig borger har ret til
at råde over sin egen krop og sundhed. Dette er i
sundhedsvæsenet fastlagt ved, at al behandling som
udgangspunkt forudsætter patientens informerede samtykke.
I nogle situationer har man ikke mulighed for
i den aktuelle situation at give et informeret samtykke til en
behandling - eller til at frasige sig en behandling. Dette er bl.a.
tilfældet ved hjertestop, hvor patienten ikke er ved
bevidsthed. I dag genoplives mange borgere med hjertestop og
overlever. Det er dog samtidig naturligt, at ældre borgere
kan have et ønske om at dø naturligt, når
kroppen siger stop.
Som reglerne er i dag, har en borger kun
mulighed for på forhånd at fravælge forsøg
på genoplivning i tilfælde af hjertestop, hvis borgeren
befinder sig i en aktuel sygdomssituation eller har oprettet et
livs- eller behandlingstestamente, og den pågældende er
ude af stand til at udøve sin selvbestemmelsesret i en
konkret situation, som er omfattet af behandlingstestamentet. Der
er imidlertid borgere, der ikke falder inden for nogle af disse
kategorier, men som følge af alderssvækkelse kan have
et ønske om at dø naturligt uden at blive
forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop.
Det følger af aftalen, at borgernes
selvbestemmelse kan styrkes ved at give alle habile borgere over 60
år mulighed for på forhånd at fravælge
genoplivningsforsøg, uanset om de befinder sig i en aktuel
sygdomssituation eller ej. Ved habile borgere forstås
borgere, der varigt er i stand til at varetage deres
helbredsforhold, kan udøve deres selvbestemmelsesret i
konkrete situationer, kan forstå konsekvenserne af deres
beslutninger og dermed kan forholde sig fornuftsmæssigt til
behandlingsforslag m.v.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at denne nye rettighed, der er baseret på et
objektivt alderskriterium, vil være let for borgeren at
forstå, samtidig med at den sikrer lighed for alle
ældre borgere. Fravalget vil kun blive aktuelt, hvis borgeren
får hjertestop.
Da kredsen af omfattede borgere - bortset fra
alderskravet på 60 år - svarer til kredsen af borgere,
der kan oprette et livs- og behandlingstestamente, finder
Indenrigs- og Sundhedsministeriet det hensigtsmæssigt, at
bestemmelserne er formuleret i overensstemmelse med
behandlingstestamenteordningen.
Styrkelsen af selvbestemmelsesretten i forhold
til ældre borgeres forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop forudsætter en
ændring af sundhedsloven. Som led i initiativet vil der blive
udviklet og etableret et centralt register, hvor borgernes
forudgående fravalg registreres. Formålet med at
etablere et centralt register er at sikre, at borgerens fravalg
automatisk bliver synligt i sundhedspersonalets it-fagsystemer og
hvor sundhedspersonalet på anden vis har digital adgang til
at se oplysningerne fra registret, når fravalget træder
i kraft. Hvis en borger senere tilbagekalder et registreret
fravalg, vil denne tilbagekaldelse automatisk - uden at der skal
foretages manuelle procedurer - føre til, at fravalget ikke
længere vises i sundhedspersonalets it-fagsystemer eller hvor
sundhedspersonalet på anden vis har digital adgang til at se
oplysningerne fra registret. Således sikres det, at
sundhedspersonen kan tilgå opdaterede oplysninger om
borgerens fravalg af genoplivningsforsøg.
Partierne var i forbindelse med
aftaleindgåelsen enige om, at det skulle være en
rettighed, hvor borgeren vil kunne fravælge
genoplivningsforsøg ved hjertestop, uden at der er krav om
dialog med andre, herunder f.eks. borgerens egen læge eller
pårørende. Det foreslås derfor, at ordningen med
forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop - i lighed med ordningen for livs- og
behandlingstestamenter - kan anvendes, uden at det er et krav, at
en sundhedsperson har en rolle i registreringsprocessen, og uden at
det er et krav, at en myndighed har foretaget en vurdering af
borgerens evne til at forstå konsekvenserne af valget i
forbindelse med registreringen. Det vil kunne betyde, at der vil
kunne blive registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop af borgere, som ikke har ret hertil.
4. Den foreslåede ordning
4.1. Indførelse af ret til forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 1, at give borgere, der er fyldt
60 år, og som er i stand til at varetage sine
helbredsforhold, ret til at registrere et fravalg af
genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.
Retten vil gælde for borgere, der er i
stand til at varetage deres helbredsforhold. Herved forstås
borgere, som kan forstå konsekvenserne ved sine beslutninger,
kan udøve deres selvbestemmelsesret i forhold til deres
helbredsforhold i konkrete situationer, og dermed borgere der selv
kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag
m.v.
Det betyder bl.a., at borgere som eksempelvis
i tilfælde af sindssygdom, svær demens, hæmmet
psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket
helbred er underlagt et værgemål, der omfatter
personlige forhold, jf. værgemålslovens § 5, stk.
1, jf. stk. 3, borgere som har en ikraftsat fremtidsfuldmagt inden
for helbredsområdet, jf. § 1 i lov om
fremtidsfuldmagter, eller borgere, der er midlertidigt eller varigt
inhabile i sundhedslovens forstand, ikke vil have ret til at
registrere et forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg.
Den forudgående tilkendegivelse i
registret om fravalg af genoplivningsforsøg vil alene
være bindende for sundhedspersoner, som har kendskab til
oplysningen om en borgers fravalg i registret. Pligten for
sundhedspersoner til at følge borgerens ønske om
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop gælder
ikke for sundhedspersoner, som er tilfældigt til stede, og
som dermed ikke har kendskab til oplysningerne i registret.
Fravalget vil heller ikke være gældende over for
almindelige borgere, som f.eks. hjerteløbere.
Borgeren skal være habil på
tidspunktet for registreringen af fravalget af
genoplivningsforsøg ved hjertestop. Hvis borgeren
efterfølgende bliver inhabil, vil fravalget fortsat
være gældende.
Efter den foreslåede ordning vil
borgerne kunne tilkendegive, at de ikke vil forsøges
genoplivet, hvis de får hjertestop. Fravalget vil være
gældende i alle situationer, hvor borgeren får
hjertestop, herunder i ulykkestilfælde m.v. Det er
således ved registreringen af fravalget ikke muligt alene at
fravælge genoplivningsforsøg i bestemte situationer.
Det kan f.eks. ikke registreres, at man ønsker
genoplivningsforsøg, hvis hjertestoppet sker som
følge af et ulykkestilfælde, og kun i øvrige
situationer ikke ønsker genoplivningsforsøg. Det
bemærkes, at det alene omhandler situationer, hvor hjertestop
er indtrådt, og ikke andre akutte situationer, så som
situationer hvor den pågældende borger f.eks. får
anafylaktisk chok eller en blodprop i hjernen, som kan
afhjælpes uden brug af hjerte-lunge-redning.
Pårørende vil i modsætning
til behandlingstestamenteordningen på ingen måde kunne
modsætte sig eller ændre på borgerens
ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 2, at fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop vil træde i kraft
syv dage efter registrering i et centralt register, og fravalget
vil derfor først være gældende og bindende for
sundhedspersonerne syv dage efter registrering. Ved dage
forstås kalenderdage, herunder også helligdage.
Formålet med en syv dages
betænkningsperiode er at sikre, at borgere, der eventuelt
måtte handle i affekt, har mulighed for at omgøre
deres fravalg, inden fravalget træder i kraft.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 3, at fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop til enhver tid kan
tilbagekaldes. Det vil betyde, at borgeren i givet fald vil blive
forsøgt genoplivet ved hjertestop. Det vil også
betyde, at borgeren i modsætning til
behandlingstestamenteordningen vil kunne tilbagekalde et
ønske om fravalg af genoplivningsforsøg, selvom
borgeren er blevet inhabil.
Det forudsættes, at borgeren kan fjerne
sin tilkendegivelse om ønsket fravalg på sundhed.dk.
Borgeren kan også tilbagekalde et registreret fravalg ved en
fysisk blanketordning. Borgeren vil modtage en kvittering på
tilbagekaldelsen. Borgere, der er fritaget for Digital Post, vil
modtage en kvittering på tilbagekaldelsen ved almindelig
post.
Endelig foreslås det med
indsættelsen af sundhedslovens § 25 a, stk. 4, at
fravalg om genoplivningsforsøg ved hjertestophjertestop er
bindende for sundhedspersonen, der har kendskab til fravalget.
Et registreret fravalg være
gældende og bindende, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 25 a, stk. 4, indtil borgeren eventuelt måtte
tilbagekalde det, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25
a, stk. 3.
Ordningen vil efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse være i overensstemmelse med
princippet i sundhedslovens § 15, stk. 1, om, at ingen
behandling, må indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 5, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om registrering og udformning af fravalg efter stk. 1 samt
om håndtering af ugyldigt registrerede fravalg og udsendelse
af årlige påmindelser m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes i
første omgang at blive anvendt til at fastsætte regler
om, hvordan fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
registreres og udformes, fravalgets gyldighed og hvordan borgeren
kan tilbagekalde sit fravalg. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes
endvidere at blive anvendt til at beskrive, hvordan ugyldigt
registrerede fravalg skal håndteres.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes herudover at blive anvendt til
at fastsætte regler om udsendelse af årlige
påmindelser om registrerede fravalg efter § 25 a.
4.2. Oprettelse af centralt register for registrering af fravalg
af genoplivningsforsøg ved hjertestop
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 b, stk. 1, at fastsætte, at
Sundhedsdatastyrelsen opretter et centralt register for
registrering af forudgående fravalg af behandling efter
sundhedsloven.
Forslaget indebærer, at
Sundhedsdatastyrelsen udvikler et centralt register til brug for
registrering af en borgers fravalg af behandling efter
sundhedsloven. I første omgang vil registret omfatte en
borgers fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop efter
den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1.
Registret oprettes, så det senere vil
være muligt for registret at kunne omfatte andre fravalg,
f.eks. det lægelige fravalg, fravalg i forbindelse med aktuel
sygdomssituation og behandlingstestamentet.
Sundhedsdatastyrelsen vil blive dataansvarlig
for oplysningerne i registret, der etableres som en del af den
fælles digitale infrastruktur på
sundhedsområdet.
Det forudsættes, at muligheden for
registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop gøres tilgængelig på Sundhed.dk, hvor
borgere får mulighed for at logge ind ved brug af eID
(elektronisk identifikation) og registrere deres fravalg af
genoplivningsforsøg. Borgere vil også kunne registrere
deres fravalg ved en fysisk blanketordning.
Det forudsættes, at borgerne uanset
registreringsmetode vil modtage kvittering for registreringen,
når denne er oprettet. Af kvitteringen vil datoen for
ikrafttrædelse fremgå. Endelig vil borgerne modtage en
årlig påmindelse om, at den pågældende har
registreret et fravalg. Formålet med den årlige
påmindelse er at sikre, at borgeren løbende bliver
påmindet, at der er registreret et ønske om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det er forventningen, at
den årlige påmindelse vil give borgeren lejlighed til
at forholde sig til, om borgeren fortsat vil have registreret et
ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop. Endelig forudsættes det, at de registrerede
oplysninger skal kunne tilgås digitalt af det personale, som
skal kende og efterkomme fravalget, hvorfor der skal sikres sikker
adgang til data for relevant personale via metoder, der gør
de registrerede oplysninger tilgængelige og
understøtter sundhedspersonalets arbejdsgange. Dette
gælder f.eks. sundhedspersonale på AMK-vagtcentraler,
ambulancereddere, sygehuspersonale, sundheds- og plejepersonale i
kommuner og praktiserende læger.
Det foreslås endvidere med
sundhedslovens § 25 b, stk. 2, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om registret, herunder hvilke typer af fravalg af behandling
der skal tilføres registret, sundhedspersoners pligt til at
tilgå og foretage registrering i registret, og om adgang til
og benyttelse af registret.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes at blive
anvendt til at fastsætte regler om ansvaret for, benyttelsen
af og adgangen til registret. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes
også at blive anvendt til at fastsætte regler om
hvilket personale, der skal kunne tilgå de registrerede
oplysninger og sundhedspersonernes pligt til at tilgå de
registrerede oplysninger. Bemyndigelsesbestemmelsen vil også
kunne anvendes til at fastsætte regler om pligt til at
foretage registrering i registret.
Bemyndigelsen forventes også at kunne
blive benyttet til at fastsætte nærmere regler i det
omfang det bestemmes, at registret skal udvides til at omfatte
andre fravalg af behandling efter sundhedsloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
1, og bemærkningerne hertil.
5. Lovforslagets forhold til
databeskyttelsesforordningen
Databeskyttelsesforordningens artikel 6
fastlægger mulighederne for at behandle almindelige
personoplysninger. Det fremgår af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun
er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der
er nævnt i bestemmelsen, gør sig gældende,
herunder bl.a. hvis den registrerede har givet samtykke til
behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke
formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, eller hvis behandling
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det følger endvidere af artikel 6, stk.
2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med
henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e,
ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til
behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling.
Det følger herudover af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for
behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af
EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den
dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen skal
være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt
angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e,
være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke
bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af
bestemmelserne i forordningen, herunder de generelle betingelser
for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke enheder
personoplysninger må videregives til,
formålsbegrænsninger m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9
fastsætter muligheden for at behandle følsomme
personoplysninger. Det følger at
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af
personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning eller
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af
genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at
identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller
oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle
orientering er forbudt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
2, fastsætter en række tilfælde, hvor behandling
af personoplysninger, som ellers er omfattet af
behandlingsforbuddet i stk. 1, alligevel kan finde sted, hvis der
samtidig hermed er et lovligt grundlag for behandling i artikel 6.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, er
det f.eks. tilfælde, hvis den registrerede har givet
udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne
personoplysninger til et eller flere specifikke formål,
medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret er
fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved
den registreredes samtykke.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§ 1, nr. 1, kan vedtages inden for rammerne af artikel 6, stk.
1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Der vil desuden være
hjemmel til at behandle følsomme oplysninger efter
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.
Registret vil i første omgang omfatte
en borgers fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
efter den foreslåede bestemmelse i sundlovens § 25 a,
stk. 1.
De oplysninger, der vil blive behandlet i
registret, er således oplysninger om personens identitet, at
personen er fyldt 60 år, borgerens personnummer og selve
beslutningen om fravalget. Der vil således blive behandlet
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6. Der vil ikke blive registreret oplysninger om personens helbred
eller andre følsomme oplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, når der er tale om
en borgers fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
efter den foreslåede bestemmelse i sundlovens § 25 a,
stk. 1.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at den foreslåede bestemmelse om registrering af
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det
bemærkes, at hvis oplysningerne i registret bliver anvendt
som led i behandlingen, vil oplysningerne blive til følsomme
helbredsoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9,
hvilket der er hjemmel til at behandle efter
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.
Grunden til at der vil blive behandlet
oplysninger om borgerens personnummer i registret er, at
personnummeret vil være den identifikationsnøgle, som
vil blive benyttet til at fastslå, hvorvidt en borger har
fravalgt genoplivningsforsøg. For så vidt angår
behandlingen af borgernes personnummer i registret, bemærkes
det, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk.
1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
personnummer med henblik på en entydig identifikation eller
som journalnummer.
Det bemærkes, at det vil blive fastsat
ved bekendtgørelse, hvem der kan få adgang til
oplysninger i registret om beslutninger om fravalg af
genoplivningsforsøg. Ud over den pågældende
selv, vil det være de personer, som skal efterkomme en
beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg, der skal have
adgang til registret, herunder sundhedspersoner på
AMK-vagtcentraler, ambulancereddere m.fl. Derudover vil
administrativt personale hos Sundhedsdatastyrelsen i forbindelse
med papirblanketordningen have behov for adgang til registret med
henblik på at oprette eller fjerne et fravalg af
genoplivningsforsøg, som borgeren har indsendt via den
fysiske blanketordning. Det bemærkes desuden, at
Sundhedsdatastyrelsen - som vil blive dataansvarlig for registret -
vil overholde databeskyttelsesforordningens krav til
behandlingssikkerhed.
Der lægges med den foreslåede
bestemmelse om registrets oprettelse (§ 25 b, stk. 1) op til,
at registret i fremtiden vil kunne udvides til at omfatte
registrering af andre typer af fravalg af behandling efter
sundhedsloven, herunder f.eks. fravalg efter
behandlingstestamenteordningen eller det såkaldt
"lægelige fravalg", jf. ovenfor, pkt. 2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Ved en udvidelse af registret
forudses der, foruden ovennævnte oplysninger, registreret
oplysninger om typen af fravalget, hvem der har foretaget
registreringen og begrundelse for fravalget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil forud
for en eventuel udvidelse, som vil ske ved udstedelsen af en
bekendtgørelse, foretage en vurdering af forholdet til
databeskyttelsesforordningen. Det forudsættes i den
forbindelse, at enhver udvidelse af registret holdes inden for de
rammer, som følger af databeskyttelsesforordningen, herunder
navnlig dennes artikel 9. I den forbindelse er det vigtigt, at der
ved en udvidelse af registret tages højde for
databeskyttelsesforordningens artikel 5 om de
databeskyttelsesretlige principper.
6. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil have negative
økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner i
form af udviklings- og driftsomkostninger samt omkostninger til
organisatorisk og teknisk implementering.
De økonomiske konsekvenser dækkes
af 26,7 mio. kr. afsat til formålet i regi af Aftale om
udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv
samt 2,3 mio. kr. fra "Strategi for digital sundhed 2018-2024". Af
midlerne er 14,0 mio. kr. afsat til udvikling af
registerløsningen, den borgervendte løsning,
informationskampagne samt projektgennemførelse, mens 15 mio.
kr. er øremærket til kommunernes, regionernes m.fl.
fagsystemtilpasninger ift. opkobling til registret. Der er
endvidere anvist finansiering til drift og vedligehold af registret
fra 2023 og frem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i
tæt dialog med regioner og kommuner om estimater for udgifter
til løsningen, som endnu ikke er udviklet, og det er derfor
på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave estimater
for parternes udgifter til tilkobling af it-systemer. Det forventes
dog, at de afsatte midler dækker udgifterne og at der vil
være en række gevinster for kommuner og regioner ved en
digital løsning, herunder øget patientsikkerhed.
Forslaget vurderes at have negative
implementeringskonsekvenser for staten, da Styrelsen for
Patientsikkerhed skal udarbejde vejledningsmateriale til
sundhedspersonalet omkring den nye ret til fravalg af genoplivning
ved hjertestop. Derudover skal Sundhedsdatastyrelsen implementere
nye arbejdsgange i forbindelse med drift og vedligehold af det
centrale register samt papirblanketordningen. Omkostninger hertil
dækkes af den afsatte finansiering til drift og
vedligeholdelse af registret.
Forslaget vurderes at have negative
implementeringskonsekvenser for regionerne og kommunerne.
For det første skal regionerne og
kommunerne koble deres it-fagsystemer op til registret, som
beskrevet ovenfor.
For det andet forventes regionerne og
kommunerne at skulle indføre og/eller ændre
arbejdsgange, så sundhedspersonalet i tilfælde af
hjertestop i videst muligt omfang kan tilvejebringe oplysninger om,
hvorvidt en person har fravalgt genoplivningsforsøg.
Sundhedspersonalet vil endvidere skulle kende og forstå de
pligter, som indførelse af ordningen indebærer.
Omkostningerne hertil er ikke mulige at estimere præcist
på nuværende tidspunkt, da optimale arbejdsgange
først kan endelig kortlægges og afprøves i
samarbejde med parterne, når den digitale løsning er
færdigudviklet. Sundhedspersonalet har allerede i dag
arbejdsgange, hvor de ved hjertestop skal undersøge, om der
eksisterer et fravalg af genoplivning og der forventes ikke store
ændringer i forhold til de allerede eksisterende arbejdsgange
og samtidig vurderes det, at sundhedspersonalet vil få en
arbejdsgang med let og hurtig adgang til borgernes registrering af
fravalg af genoplivning, og derfor forventes der ikke yderligere
omkostninger hertil.
Lovforslaget vurderes i relevant omfang at
være udformet i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget vurderes at være i
overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler, da
reglerne er udformet kort og præcist, og det er let for
borgeren at konstatere, om vedkommende er omfattet af muligheden
for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg.
I overensstemmelse med princip 2 om digital
kommunikation er der fokus på at sikre nem adgang til det
offentlige, ligesom der er taget højde for, at borgere, der
ikke kan kommunikere digitalt, skal kunne gøre brug af
ordningen. Borgere vil kunne fravælge
genoplivningsforsøg ved brug af en fysisk blanketordning,
som Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for, og hvis borgere er
fritaget for Digital Post, så vil kvitteringen og den
årlige påmindelse blive meddelt med almindeligt
brev.
Ordningen om mulighed for forudgående
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop er i
overensstemmelse med princip 3 om automatisk sagsbehandling.
I overensstemmelse med princip 4 om
sammenhæng på tværs, er der fokus på at
implementere en ordning, som anvender de samme begreber og data
på tværs af myndigheder, så de forskellige
it-fagsystemer let kan forbindes, hvilket vil understøtte en
mere ensartet og effektiv offentlig administration.
I overensstemmelse med princip 5 om tryg og
sikker datahåndtering henvises der til overvejelserne
anført i afsnit 5 om lovforslagets forhold til
databeskyttelsesforordningen.
I overensstemmelse med princip 6 om genbrug af
offentlig infrastruktur sikres det, at der sker en udnyttelse af
den eksisterende offentlige infrastruktur, således at der er
genkendelighed i digitale løsninger, ligesom det vil
være overflødigt at udvikle nye it-løsninger
fra bunden. I stedet bygges der således oven på
eksisterende national infrastruktur på
sundhedsområdet.
I forhold til efterlevelse af princip 7 om at
undgå snyd og fejl, er der foretaget en afvejning. Det
vurderes, at risikoen for at begå fejl ved i akutte
situationer at undlade opslag i registret underordnes ønsket
om dels at sikre, at borgerens fravalg automatisk bliver synligt i
sundhedspersonalets systemer, når fravalget træder i
kraft, dels at sikre, at hvis en borger senere tilbagekalder et
registreret fravalg, jf. den foreslåede bestemmelse i §
25 a, stk. 3, vil denne tilbagekaldelse automatisk - uden at der
skal foretages manuelle procedurer - føre til, at fravalget
ikke længere vises i sundhedspersonalets it-fagsystemer eller
hvor sundhedspersonalet på anden vis har digital adgang til
at se oplysningerne fra registret.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes at kunne have negative
økonomiske og administrative konsekvenser for private
plejeinstitutioner, som forventes at skulle indhente oplysninger om
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Omfanget vil
skulle estimeres i et videre samarbejde med institutionerne.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil medføre positive
konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og derved en
bedre retsstilling for borgeren. Der er begrænsede negative
administrative konsekvenser for borgerne, eftersom der er tale om
en mulighed, og dermed ikke en pligt for borgerne at registrere
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Hvis en
borger vælger at gøre brug af muligheden for at
fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop, vil
borgeren administrativt skulle registrere sit fravalg ved brug af
en digital løsning eller ved en blanketordning, ligesom
borgeren vil få en årlig påmindelse om, at der er
registreret et fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige
konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige
aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 2. juni 2023 til den 30. juni 2023 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center
for Organdonation, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Råd for
Genoplivning, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for
Akutmedicin, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Klinisk onkologi, Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, etik og
metode, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Sygepleje
Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter, Danske
Regioner, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, Demenskoordinatorer i Danmark, Det Etiske Råd,
Faglige Seniorer, FOA, Heilsumálaráðið (det
færøske sundhedsministerium), Hjerteforeningen, KL,
Lev - livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
Patienterstatningen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO),
Psykiatrifonden, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, SUFO -
Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende
hjemmebesøg og Ældre Sagen.
| 13. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Der er i "Aftale om udmøntning af
midlerne afsat til Det gode ældreliv" i alt afsat 26,7 mio.
kr. til udvikling af den digitale løsning. Drift og vedligehold af registret fra 2023
og frem forventes at have økonomiske konsekvenser på
2,7 mio. kr. årligt. Der er anvist finansiering hertil. Det skal i samarbejde med parterne
(regioner og kommuner) afklares, om parterne får merudgifter
til implementeringen. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Forslaget vurderes at have større
implementeringskonsekvenser for regionerne og kommunerne både
teknisk, organisatorisk og forretningsmæssigt. Desuden
vurderes det, at lovforslaget har konsekvenser af mindre omfang for
staten. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Forslaget vurderes at kunne have
økonomiske konsekvenser for de private plejeinstitutioner,
men omfanget skal estimeres i samarbejde med de private
plejeinstitutioner. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Forslaget vurderes at kunne have negative
økonomiske og administrative konsekvenser for private
plejeinstitutioner, som forventes at skulle indhente oplysninger om
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Omfanget vil
skulle estimeres i et videre samarbejde med institutionerne. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget vil medføre positive
konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og derved en
bedre retsstilling for borgeren. | Der er begrænsede negative
administrative konsekvenser for borgerne, eftersom der er tale om
en mulighed, og dermed ikke en pligt for borgerne at registrere
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Hvis en
borger vælger at gøre brug af muligheden for at
fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop, vil
borgeren administrativt skulle registrere sit fravalg ved brug af
en digital løsning eller ved en blanketordning. | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering | Ja | Nej | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
(Til § 25 a)
Det fremgår af sundhedslovens § 15,
stk. 1, at ingen behandling må indledes eller
fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre
andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov eller af §§ 17-19. I henhold til sundhedslovens
§ 15, stk. 2, kan en patient på ethvert tidspunkt
tilbagekalde et samtykke meddelt efter bestemmelsens stk. 1, bl.a.
til fortsat behandling, herunder livsforlængende
behandling.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at indsætte overskriften: Forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop efter sundhedslovens
§ 25.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 1, at
enhver, der er fyldt 60 år, og som er i stand til at varetage
sine helbredsforhold, har ret til at registrere et fravalg af
genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.
Retten gælder for borgere, som har et
dansk cpr-nummer og som har adgang til sundhed.dk med eID
(elektronisk identifikation). Retten gælder for borgere, der
er i stand til at varetage deres helbredsforhold. Herved
forstås borgere, som kan forstå konsekvenserne ved
deres beslutninger, kan udøve deres selvbestemmelsesret i
konkrete situationer, og dermed kan forholde sig
fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.
Det betyder bl.a., at borgere som eksempelvis
i tilfælde af sindssygdom, svær demens, hæmmet
psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket
helbred er underlagt et værgemål, der omfatter
personlige forhold, jf. værgemålslovens § 5, stk.
1, jf. stk. 3, borgere som har en ikraftsat fremtidsfuldmagt inden
for helbredsområdet, jf. § 1 i lov om
fremtidsfuldmagter, og borgere, der er midlertidigt eller varigt
inhabile i sundhedslovens forstand, ikke vil have ret til at
registrere et forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg. Midlertidig inhabilitet kan f.eks.
skyldes forbigående psykose. Varig inhabilitet kan f.eks.
skyldes demens.
Det foreslås, at ordningen med
forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop - i lighed med ordningen for livs- og
behandlingstestamenter - kan anvendes, uden at det er et krav, at
en sundhedsperson involveres i registreringsprocessen, og uden at
det er et krav, at der er foretaget en vurdering af borgerens
habilitet i forbindelse med registreringen. Det indebærer, at
der vil kunne blive registreret fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop af borgere, som ikke har
ret hertil.
Fravalget vil være gældende i alle
situationer, hvor borgeren får hjertestop, herunder
også i ulykkestilfælde m.v. Det er således ved
registreringen af fravalget ikke muligt alene at fravælge
genoplivningsforsøg i bestemte situationer. Det kan f.eks.
ikke registreres, at man kun ønsker
genoplivningsforsøg, hvis hjertestoppet sker som
følge af et ulykkestilfælde. Det bemærkes, at
det alene omhandler situationer, hvor hjertestop er indtrådt,
og ikke andre akutte situationer, såsom situationer hvor den
pågældende borger f.eks. får anafylaktisk chok
eller en blodprop i hjernen, som kan afhjælpes uden brug af
hjerte-lunge-redning.
Borgeren skal være habil på
tidspunktet for registreringen af fravalget af
genoplivningsforsøg. Hvis borgeren efterfølgende
bliver inhabil, f.eks. i form af demens, vil fravalget fortsat
være gældende. Et registreret fravalg vil være
gældende og bindende, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 25 a, stk. 4, indtil borgeren eventuelt måtte
tilbagekalde fravalget, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 25 a, stk. 3.
Det bemærkes, at pårørende
i modsætning til behandlingstestamenteordningen ikke vil
kunne modsætte sig eller ændre på borgerens
ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop.
Det forudsættes, at fravalg, der er
registreret af en borger, som ikke opfylder betingelserne i den
foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 25 a, stk. 1,
vil blive slettet fra registret af Sundhedsdatastyrelsen, som er
administrator af registret. Processen herfor vil blive beskrevet i
administrative forskrifter efter lovens vedtagen.
Genoplivningsforsøg er omfattet af de
almindelige erstatningsretlige regler. Der vil kunne tilkendes
erstatning, hvis en iværksættelse af genoplivning i
strid med patientens ønske medfører en personskade.
Det kan for eksempel være en situation, hvor
behandlingsstedet havde kendskab til patientens ønske, men
på grund af travlhed eller forglemmelse har iværksat
genoplivning i strid med patientens registrerede ønske. Hvis
genoplivningen i den situation fører til patientens
overlevelse, men medfører en personskade, for eksempel
brækkede ribben eller en hjerneskade, vil denne skade kunne
føre til erstatning. Her foreligger der både en skade
og et ansvarsgrundlag. Det bemærkes, at en manglende
overholdelse af ønske om fravalg af genoplivning ikke i sig
selv udløser patienterstatning.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 2, at
fravalg omfattet af stk. 1 træder i kraft syv dage efter
registrering i et centralt register.
Forslaget indebærer, at der vil gå
syv dage fra registreringen, til fravalget træder i kraft.
Forslaget indebærer endvidere, at fravalget først vil
være gældende og bindende for sundhedspersoner syv dage
efter registrering. Ved dage forstås i denne forbindelse
kalenderdage, herunder også helligdage.
Forslaget vil betyde, at borgeren får en
syv dages betænkningsperiode til at overveje, om borgeren vil
omgøre sit fravalg, inden fravalget træder i
kraft.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 3, at
fravalg omfattet af stk. 1 til enhver tid kan tilbagekaldes.
Det bemærkes, at der i forbindelse med
tilbagekaldelse af et registreret fravalg ikke gælder en
karensperiode. Det forudsættes derfor, at et tilbagekaldt
registreret fravalg vil blive slettet fra registret hurtigst
muligt.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde,
at en borger, som tilbagekalder et registreret fravalg, vil kunne
fjerne sin tilkendegivelse om ønsket fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det vil betyde, at
borgeren i givet fald vil blive forsøgt genoplivet, hvis
vedkommende får hjertestop, medmindre sundhedspersonen efter
de allerede gældende regler ikke er forpligtet til at
forsøge at genoplive vedkommende. Der henvises i den
forbindelse til afsnit 2 om gældende ret, herunder om
sundhedspersonens mulighed for at undlade at påbegynde eller
fortsætte en livsforlængende behandling.
Det forudsættes, at borgeren vil modtage
en kvittering på tilbagekaldelsen. Borgere vil også
kunne tilbagekalde et registreret fravalg ved en fysisk
blanketordning. Borgere, der er fritaget for Digital Post, vil
modtage kvittering på tilbagekaldelsen ved almindelig
post.
Det bemærkes, at borgeren efter de
gældende regler om samtykke til behandling - ligesom med
behandlings- og livstestamenteordningen - i en konkret, aktuel
behandlingssituation vil kunne tilkendegive over for en
sundhedsperson, at vedkommende ønsker at tilbagekalde et
registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
(midlertidigt tilbagekald af et registreret fravalg). Borgerens
tilbagekaldelse vil gælde, så snart tilkendegivelsen er
fremsat, men vil alene have virkning i forbindelse med den aktuelle
behandlingssituation. En sådan tilbagekaldelse registreres
således ikke i det foreslåede register, jf. den
foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 25 b, stk. 1,
da det alene er borgeren, som kan ændre et registreret
fravalg i registret.
Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal
så vidt muligt informere de øvrige relevante
sundhedspersoner om en sådan tilbagekaldelse af et
registreret fravalg, som alene er gældende i den aktuelle
behandlingssituation. Sundhedspersonen bør vejlede borgeren
om, at tilkendegivelsen over for sundhedspersonen alene
gælder i forhold til den aktuelle behandlingssituation.
Sundhedspersonen skal endvidere journalføre borgerens
mundtlige tilkendegivelse.
Ønsker borgeren generelt at
tilbagekalde sit fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a,
stk. 3, og ikke alene i forbindelse med den aktuelle
behandlingssituation, skal borgeren gøre dette i det
centrale register via Sundhed.dk eller via fysisk
blanketordning.
Ved lovforslagets vedtagelse vil vejledning
nr. 9934 af 29. oktober 2019 om genoplivning og fravalg af
genoplivningsforsøg blive revideret, og det vil i den
forbindelse også blive beskrevet, hvordan sundhedspersoner
skal håndtere en borgers midlertidige tilbagekaldelse af et
registreret fravalg.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 4, at
fravalg omfattet af stk. 1 er bindende for sundhedspersonen, der
har kendskab til fravalget.
Den forudgående tilkendegivelse i
registret om fravalg af genoplivningsforsøg vil alene
være bindende for sundhedspersoner, som i den konkrete
situation har mulighed for at få kendskab til oplysningen om
en borgeres fravalg af genoplivningsforsøg fra
registret.
Det vil således ikke være
tilstrækkeligt til at afstå fra forsøg på
genoplivning, at eksempelvis borgerens pårørende
oplyser til sundhedspersonen, at der er foretaget og registreret et
forudgående fravalg, hvis sundhedspersonen i den konkrete
situation ikke har mulighed for selv at se fravalget i sit
fagsystem.
Ved sundhedspersoner forstås i
sundhedsloven personer, der er autoriseret i henhold til
særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og
personer, der handler på disses ansvar, jf. sundhedslovens
§ 6. Omfattet af begrebet er blandt andet personer, som er
autoriseret til at varetage sundhedsfaglige opgaver i medfør
af autorisationsloven, f.eks. læger, sygeplejersker og
jordemødre. Personer, der ikke er undergivet en
autorisationsordning, kan kun optræde som en sundhedsperson i
lovens forstand, når det sker efter delegation fra f.eks. en
læge eller en sygeplejerske, jf. bemærkningerne til
sundhedslovens § 6, jf. Folketingstidende 2004-05,
tillæg A, side 3204.
Personale, som ikke er sundhedspersoner i
sundhedslovens forstand, vil skulle tilkalde en sundhedsperson, som
kan være behjælpelig med at tjekke, om borgeren har
registreret et ønske om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Sundhedspersoners pligt til at følge
borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg
gælder ikke for sundhedspersoner, som er tilfældigt til
stede, og som dermed ikke har adgang til oplysningerne i registret.
Fravalget vil heller ikke være gældende over for
almindelige borgere, herunder f.eks. hjerteløbere.
Som udgangspunkt vil der altid straks skulle
iværksættes genoplivningsforsøg, hvis der
konstateres hjertestop, indtil det har været muligt at se, om
der er registreret et fravalg. Det afgørende for
sundhedspersonen er således, om sundhedspersonen får
kendskab til et registreret fravalg. Hvis der er to
sundhedspersoner til stede, er det tilstrækkeligt, at
én af sundhedspersonerne tjekker, om der er registreret et
fravalg af genoplivningsforsøg i registret.
Der kan opstå situationer, hvor
sundhedspersonen i den konkrete situation ikke har mulighed for at
se, om en borger med hjertestop har fravalgt
genoplivningsforsøg. Et eksempel på en situation, hvor
sundhedspersonen i den konkrete situation ikke har mulighed for at
se, om en borger med hjertestop har fravalgt
genoplivningsforsøg, og hvor der derfor vil skulle
fortsættes genoplivningsforsøg på trods af et
registreret fravalg af genoplivningsforsøg, kan være i
tilfælde af et it-nedbrud. Det kan f.eks. også
være en situation, hvor sundhedspersonen er alene med
borgeren og derfor er nødt til at håndtere den akutte
situation ved at iværksætte hjerte-lunge-redning i
stedet for at forlade borgeren for at se, om vedkommende har
registreret et fravalg.
Hvis sundhedspersonen som beskrevet oven for
ikke ved, om borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg ved
hjertestop, fordi det ikke er muligt at se, om borgeren har
registreret et fravalg, vil sundhedspersonen være forpligtet
til at iværksætte eller fortsætte
genoplivningsforsøg.
Det bemærkes i den forbindelse, at der
med lovforslaget ikke er tiltænkt en ændring af det
lægelige fravalg af behandling, herunder
genoplivningsforsøg, eller af virkningen af oprettelsen af
et livs- eller behandlingstestamente. Der henvises til pkt. 2 om
gældende ret, herunder til beskrivelsen i vejledningens
undtagelse 3 c, jf. pkt. 2.3.
Det bemærkes videre, at et registreret
fravalg vil gå forud for øvrige ordninger om fravalg
af behandling, herunder behandlingstestamentet. Hvis der er
uoverensstemmelse mellem et registreret fravalg og et øvrigt
registreret fravalg, f.eks. i et behandlingstestamente, vil
sundhedspersonen således skulle følge et registreret
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Det bemærkes videre, at borgerens
ønske ikke er bindende, hvis sundhedspersonen ved, at
registreringen er foretaget på et tidspunkt, hvor borgeren
utvivlsomt ikke var i stand til at varetage sine helbredsforhold.
Det er eksempelvis tilfældet, hvis sundhedspersonen selv har
vurderet og erklæret den pågældende person
inhabil på et tidspunkt, der ligger tidligere end
registreringstidspunktet. Den foreslåede ordning
indebærer dog ikke, at sundhedspersonen skal
undersøge, om registreringen er foretaget på et
tidspunkt, hvor borgeren utvivlsomt ikke var i stand til at
varetage sine helbredsforhold.
Den foreslåede ordning betyder, at
sundhedspersoner ikke vil kunne sanktioneres for at følge et
registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Den foreslåede ordning indebærer således, at
sundhedspersoners undladelse af forsøg på genoplivning
af en borger, som på forhånd har tilkendegivet, at
vedkommende ønsker at fravælge
genoplivningsforsøg, ikke vil være en
overtrædelse af bestemmelserne om hjælpepligt i
straffelovens § 250 eller § 253, stk. 1, selv om borgeren
afgår ved døden grundet hjertestoppet. Tilsvarende vil
sundhedspersoners undladelse af forsøg på genoplivning
af en borger, som på forhånd har registreret et fravalg
af genoplivningsforsøg, ikke udgøre en
tilsidesættelse af hjælpepligten efter
autorisationslovens § 42, stk. 1. Det skyldes, at
sundhedspersonen efter den foreslåede ordning er forpligtet
til at følge borgerens ønske.
Den foreslåede ordning betyder samtidig,
at sundhedspersoner ikke vil kunne ifalde kritik fra
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for
overtrædelse af autorisationslovens § 17 eller
strafansvar ved domstolene efter autorisationslovens § 75,
hvis sundhedspersonen i den konkrete situation ikke har mulighed
for at konstatere det forudgående fravalg i registret og har
forsøgt genoplivning ved hjertestop. Den foreslåede
ordning indebærer endvidere, at sundhedspersoner ikke vil
kunne ifalde strafansvar efter straffelovens § 250 og §
253, stk. 1, hvis sundhedspersonen i den konkrete situation ikke
har mulighed for at konstatere det forudgående fravalg i
registret og har forsøgt genoplivning ved hjertestop.
Hvis sundhedspersonen er bekendt med, at
borgeren har været inhabil gennem en længere
årrække, f.eks. fordi sundhedspersonen er borgerens
faste læge, og derfor ved, at borgeren har været varigt
inhabil på registreringstidspunktet, vil sundhedspersonen
heller ikke kunne straffes for at forsøge at genoplive
borgeren, da borgeren i så fald ikke opfyldte betingelserne i
den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 25 a, stk.
1, på registreringstidspunktet.
Den foreslåede ordning vil efter
Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse være i
overensstemmelse med principperne i de grundlæggende regler i
autorisationslovens § 17, stk. 1, om omhu og
samvittighedsfuldhed, hvorefter sundhedspersonen er forpligtet til
at følge patientens ønsker og bundet af patientens
ret til selvbestemmelse, og sundhedslovens § 15, stk. 1, om,
at ingen behandling, må indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke.
Det bemærkes, at Styrelsen for
Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan behandle klager over tilsidesættelse af et ønske
om fravalg af genoplivningsforsøg.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 a, stk. 5, at
indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om registrering og udformning af fravalg efter
stk. 1 samt om håndtering af ugyldigt registrerede fravalg og
udsendelse af årlige påmindelser m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes i
første omgang at blive anvendt til at fastsætte regler
om, hvordan fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
registreres og udformes, fravalgets gyldighed og hvordan borgeren
kan tilbagekalde sit fravalg. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes
endvidere at blive anvendt til at beskrive, hvordan ugyldigt
registrerede fravalg skal håndteres.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes herudover at blive anvendt til
at fastsætte regler om udsendelse af årlige
påmindelser om registrerede fravalg efter § 25 a.
(Til § 25 b)
Det foreslås at indsætte overskriften: Register for fravalg af
behandling.
Det foreslås med indsættelsen af
sundhedslovens § 25 b, stk. 1, at
Sundhedsdatastyrelsen opretter et centralt register til brug for
registrering af fravalg af behandling efter denne lov.
Forslaget indebærer, at
Sundhedsdatastyrelsen udvikler et centralt register for
registrering af en borgers fravalg af behandling efter
sundhedsloven. I første omgang vil registret omfatte en
borgers fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop efter
den foreslåede bestemmelse i sundlovens § 25 a, stk.
1.
Senere vil registret kunne omfatte andre
fravalg, f.eks. det lægelige fravalg, fravalg i forbindelse
med aktuel sygdomssituation og behandlingstestamente, hvis det
besluttes, og der afsættes finansiering hertil.
Sundhedsdatastyrelsen vil blive dataansvarlig
for oplysningerne i registret, der etableres som en del af den
fælles digitale infrastruktur på
sundhedsområdet.
Formålet med at etablere et centralt
register er at sikre, at borgerens fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop automatisk bliver synligt
i sundhedspersonalets systemer, når fravalget træder i
kraft. Hvis en borger senere tilbagekalder et registreret fravalg,
vil denne tilbagekaldelse automatisk - uden at der skal foretages
manuelle procedurer - føre til, at fravalget ikke
længere vises i sundhedspersonalets it-fagsystemer eller hvor
sundhedspersonalet på anden vis har digital adgang til at se
oplysningerne fra registret. Således sikres det, at
sundhedspersonen kan tilgå opdaterede oplysninger om
borgerens fravalg af genoplivningsforsøg.
Oplysninger fra CPR-registret anvendes af
Sundhedsdatastyrelsen til at sikre, at betingelser for at en borger
kan registrere sit fravalg, er opfyldt.
Det forudsættes, at mulighed for
registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop gøres tilgængelig på sundhed.dk, hvor
borgere får mulighed for at logge ind ved brug af eID
(elektronisk identifikation) og registrere deres fravalg af
genoplivningsforsøg. Borgere vil også kunne registrere
deres fravalg ved en fysisk blanketordning.
Det forudsættes, at de registrerede
oplysninger skal kunne tilgås digitalt af det personale, som
skal kende og efterkomme fravalget, hvorfor der skal sikres sikker
adgang til data for relevant personale via metoder, der gør
registrerede oplysninger tilgængelige og understøtter
sundhedspersonalets arbejdsgange. Dette gælder f.eks.
sundhedspersoner på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere,
sygehuspersonale, sundheds- og plejepersonale i kommuner og
praktiserende læger.
Det forudsættes videre, at borgeren
undervejs i registreringen af sit fravalg vil blive mødt af
en tekst, der leder borgeren igennem overvejelser om at tale med en
læge, en anden sundhedsperson eller en anden, som borgeren
har en tæt relation til, og overvejelser om at orientere de
pårørende. Borgeren vil i den forbindelse også
få vejledning om reglerne om livs- og behandlingstestamenter,
jf. sundhedslovens § 26, vejledning om reglerne om den
behandlingsansvarlige læges mulighed for - efter inddragelse
af borgeren - at træffe beslutning om forudgående
fravalg af genoplivningsforsøg i tilfælde, hvor
genoplivningsforsøg vurderes at være
udsigtsløst, jf. sundhedslovens § 25, stk. 1, samt
vejledning om reglerne om borgerens mulighed for fravalg af
genoplivningsforsøg i forbindelse med en aktuel
sygdomssituation, jf. sundhedslovens § 24 a.
Det forudsættes, at borgere, der
ønsker at registrere et fravalg ved fysisk blanket,
indsender blanketten til Sundhedsdatastyrelsen, som
efterfølgende registrerer borgerens fravalg i et centralt
register. Borgerens fravalg af genoplivningsforsøg vil
træde i kraft syv dage efter registrering i et centralt
register, og fravalget vil derfor også for disse borgere
først være gældende og bindende for
sundhedspersonerne syv dage efter registrering. Ved dage
forstås kalenderdage, herunder helligdage. Det
forudsættes i den forbindelse, at Sundhedsdatastyrelsen
registrerer en blanket i registret hurtigst muligt. Borgere, der
anvender den fysiske blanketordning, vil modtage ovennævnte
vejledningstekst i fysisk kopi. Det bemærkes, at der er tale
om registrering af et personligt fravalg, som alene kan foretages
af borgeren selv. Selvom registreringen sker ved brug af den
fysiske blanketordning, skal registreringen foretages af borgeren
selv, og ikke af andre, herunder f.eks. af en
pårørende med fuldmagt.
Uanset registreringsmetode vil borgere modtage
kvittering for registreringen, når denne er oprettet. Af
kvitteringen vil datoen for ikrafttrædelse fremgå.
Derudover vil borgerne modtage en årlig påmindelse om,
at den pågældende har registreret et fravalg.
Formålet med den årlige påmindelse er at sikre,
at borgeren løbende bliver mindet om, at der er registreret
et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop. Den årlige påmindelse vil give borgeren
lejlighed til at forholde sig til, om borgeren fortsat
ønsker at have registreret et ønske om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop. For borgere, der er
fritaget for Digital Post, vil kvitteringen og den årlige
påmindelse blive meddelt med almindeligt brev.
Det foreslås med sundhedslovens § 25 b, stk. 2, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om registret, herunder hvilke typer af fravalg af behandling
der skal tilføres registret, sundhedspersoners pligt til at
tilgå og foretage registrering i registret, og om adgang til
og benyttelse af registret.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes at blive
anvendt til at fastsætte regler om ansvaret for, benyttelsen
af og adgangen til registret.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes også
at blive anvendt til at fastsætte regler om hvilket
personale, der skal kunne tilgå de registrerede oplysninger
og sundhedspersonalets pligt til at tilgå de registrerede
oplysninger. Bemyndigelsesbestemmelsen vil også kunne
anvendes til at fastsætte regler om pligt til at foretage
registrering i registret.
Bemyndigelsen forventes også at kunne
blive benyttet til at fastsætte nærmere regler i det
omfang det bestemmes, at registret skal udvides til at omfatte
andre fravalg af behandling efter sundhedsloven. Det
bemærkes, at der ved en fremtidig udvidelse af registret vil
skulle laves en fornyet dataretlig vurdering. Det
forudsættes, at udvidelsen vil overholde forpligtelserne
efter databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af sundhedslovens § 26,
stk. 1, 1. pkt., at enhver, der er fyldt 18 år og ikke er
under værgemål, der omfatter personlige forhold,
herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5,
kan oprette et behandlingstestamente.
Der er kun få personer, der får
tildelt en personlig værge med kompetence i forhold til
helbredsforhold. Der er derfor efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse en bred forståelse i
sundhedsvæsenet af, at personen også skal være i
stand til at udøve sin selvbestemmelsesret og overskue
konsekvenserne af at oprette et sådant testamente, før
det kan tillægges retsvirkning. Det er i vejledninger og
bekendtgørelser beskrevet med krav om habilitet. Det vil
sige, at personen skal have evnen til at forstå information
og kan overskue konsekvenserne af at oprette et
behandlingstestamente på baggrund af informationen.
Det foreslås at ændre
sundhedslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., således at
»og ikke er under værgemål, der omfatter
personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf.
værgemålslovens § 5, kan« ændres til:
», og som er i stand til at varetage sine helbredsforhold,
har ret til at«.
Formålet med ændringen er at skabe
overensstemmelse mellem ordlyden i bestemmelsen om
behandlingstestamenteordningen og den foreslåede bestemmelse
i sundhedslovens § 25 a, stk. 1, mulighed for
forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop. Formålet er endvidere at sikre, at beskrivelsen
er retvisende i forhold til, hvordan ordningen administreres og
forstås af både borgere og sundhedspersoner.
Justeringen af ordlyden medfører ikke
indholdsmæssige eller administrative ændringer af livs-
og behandlingstestamenteordningen, men sikrer alene, at der er
overensstemmelse ved beskrivelsen af kredsen af omfattede borgere
for de to ordninger, som - bortset fra alderskriteriet - er
identiske på tidspunktet for oprettelsen af henholdsvis
testamentet og fravalget.
Til §
2
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Baggrunden herfor er, at det er
nødvendigt at udvikle det relevante centrale it-register og
sikre tilstrækkelig it-understøttelse af muligheden
for på forhånd at fravælge
genoplivningsforsøg, inden rettigheden træder i kraft.
Det er forventningen, at det vil tage ca. et år fra lovens
vedtagelse at sikre it-understøttelse mellem det centrale
register og de sundhedsfaglige systemer således, at
oplysningerne kan tilgås digitalt af de relevante
sundhedspersoner, som skal kende og efterkomme fravalget.
Til §
3
Det følger af sundhedslovens §
278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Det følger
endvidere af § 278, stk. 2, at bl.a. kapitel 4-9 ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne. Det følger desuden af § 278,
stk. 3, at kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Anordningshjemlen er udnyttet
med anordning nr. 821 af 22. juni 2018 om ikrafttræden for
Færøerne for sundhedsloven.
Den foreslåede ændring sker i
sundhedslovens kapitel 6, som er omfattet af sundhedslovens §
278, stk. 2. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig
anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | Gældende
formulering | Lovforslaget | | | | § 1 | | | | I sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023,som ændret
ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, § 48 i lov nr. 753 af 13.
juni 2023 og § 22 i lov nr. 754 af 13. juli 2023, foretages
følgende ændringer: | | | | 1. Efter § 25
indsættes før overskriften før § 26: | | | | »Forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop | | | | § 25 a.
Enhver, der er fyldt 60 år, og som er i stand til at varetage
sine helbredsforhold, har ret til at registrere et fravalg af
genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop. Stk. 2. Fravalg
omfattet af stk. 1 træder i kraft syv dage efter registrering
i et centralt register, jf. § 25 b, stk. 1. Stk. 3. Fravalg
omfattet af stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes. Stk. 4. Fravalg
omfattet af stk. 1 er bindende for sundhedspersonen, der har
kendskab til fravalget. Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om registrering og udformning af fravalg efter stk. 1 samt
om håndtering af ugyldigt registrerede fravalg og udsendelse
af årlige påmindelser m.v. | | | | Register for fravalg af
behandling | | | | § 25 b.
Sundhedsdatastyrelsen opretter et centralt register til brug for
registrering af fravalg af behandling efter denne lov. Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om registret, herunder hvilke typer af fravalg af behandling
der skal tilføres registret, sundhedspersoners pligt til at
tilgå og foretage registrering i registret, og om adgang til
og benyttelse af registret.« | | | § 26.
Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under
værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder
helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan
oprette et behandlingstestamente. I behandlingstestamentet kan den
pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til
behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor
selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af
patienten selv. Stk.
2-8. --- | 2. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres
»og ikke er under værgemål, der omfatter
personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf.
værgemålslovens § 5, kan« til: », og
som er i stand til at varetage sine helbredsforhold, har ret til
at«. |
|